Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261:
„Du gjør kanske det. — Jeg kan ikke si jeg
har lagt merke til noe som tyder paa det — men
derfor kan du jo godt —"
„Aa nei Harri — jeg forstaar jo nok, der er ett
og andet som du ikke lægger merke til — naar
det ikke angaar dig selv direkte —
„Jeg la merke til," sa Harriet gnistrende koldt,
„din kone ser svært bra ut i den nye dragten sin
— og svært glad og tilfreds. Jeg saa hende paa
musikken igaar — med begge barna —."
Damm snudde sig fra hende. Og hun sprang
bort til ham i samme øieblik og kastet sig ind til
ham, grep hans hænder:
„Om forladelse — aa omforladelse, Fred —"
Han skjøv hende fra sig. Og hun slog
hænderne for ansigtet i fortvilet hulken.
„Yar det med vilje at du sa Fred til mig," spurte
han lavt, og der var noget i hans stemme som
gjorde hende ræd. Hun visste ikke selv hvad han
vilde synes var værst, og saa hulket hun
hjælpeløst :
„Jeg vet det ikke, Henning — gud hjælpe mig,
— man vet da ikke altid selv, hvad der kommer
op i en slik —"
Han drog hende lempelig med sig bort i sofaen:
„Jeg har jo sagt dig det før — og du vet det
er sandt, du behøver ikke at være skinsyk paa —
hende. Der har været tider da hun pinte mig —
usigelig; alting ved hende pinte mig. Hele
hendes tilfredse, indskrænkede, snille. — Men jeg
negter ikke for det — nu da jeg vet at jeg snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
