Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299:
„Mama da," sa datteren let. „Jeg kommer op
til dig saa ofte jeg kan før vi reiser, kan du vite.
Ja saa er du hjemme efter fem da, saa visergutten
kan komme efter kufferterne —"
Hjemme var der blomster til hende fra Henning
og etpar linjer, at han ikke kunde komme op den
eftermiddagen.
Harriet gik og drev rastløst i stuerne. Hun var
alene i leiligheten; Sofie hadde fri.
Forsøke at gjøre det bedste ut av det — det var
hun jo nødt til. Bli opofrende, som Alice snakket
om. Men herregud, det var jo noget hun aldrig
hadde hat anledning til. Det som hadde gjort
hende ulykkelig, hvor hun saa snudde sig i livet,
det var jo bare hendes egne følelser — og dem
kan man da ikke gjøre ved.
Inde i leiligheten ved siden av sang moren:
Jeg gik til konsuln i Barcelona
og vilde gifte mig med pigen straks.
Men konsuln sagde, det bør du ikke,
for her er pigerne saa mange slags.
For ser du pigerne udi Spanjen
de danser polka saa let paa taa —
og en herrestemme plystret melodien og ropte adjø
— saa blev døren slaat igjen med et smeld.
Den familien derinde, tænkte Harriet, det var da
ialfald et lykkelig hjem. Den lille fruen strævet
fra morgen til langt paa nat, men endda hørte
Harriet hende spille og synge for barna om
efter-middageme. Ofte sat hun ved spisestuvinduet og
sydde paa maskin, og den største gutungen haug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
