Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
den. Da var hun blit vel mottat og hadde faåt
en position.
«Bed frøken Danell,» sa de der i byen. Og
"eftersom aarene gik, sa de det i fler og fler
huse, fra konsulens til konditorens. For det
var ingen persons anseelse hos frøken Danell —
hun rømmet den gode stol og satte sig ved vin-
duet, saa vel for enkefruen som for de unge
fuldmægtiger, hendes medspisende i pensionatet.
Hun kunde ikke leve uten venlighet. I det
mindste venlighet ... Og hvorledes skal man
faa, hvis man ikke først gir? Frøken Danell
maatte si hun visste det ikke.
Hendes nærmere bekjendte, som præstefruen
og gamle frøken Oversen, trængte hende ogsaa.
De sendte bud efter hende. Ja frøken Danell
blev sommetider sittende ganske stille i sin stue
— med to fag vinduer og adgang til piano —
naar hun visste, at de bakte hos præstens, eller
naar gamle frøken Oversen skulde hænge op
gardiner. Hun sat og ventet. Hun kunde godt
gaat av sig selv, hun visste, hun maatte til ...
Men sommetider sat hun likevel heller og
ventet til hun blev budsendt. Og naar hun
:hørte spørsmaalet ute i gangen — en andpusten
pikerøst, som spurte: Er frøken Danell hjemme?
— da kom den lille varmebølgen i brystet ...
«Lille Danell har hjulpet mig,» sa præste-
fruen — «hun er makeløs tjenstvillig, mand.»
«Ja, derfor er hun ogsaa et lykkelig menneske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
