Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
var den ene av de syv damerne som visste, at
konsulinden skulde opereres. Efter det store
brylluppet for fogdens Louise var hun den ene-
ste foruten fruens søster, som var invitert til
andendags-middag paa levningerne. Og hun var
den første som fik komme ind og se doktorens
kone som lik. Hvergang præstefruen laa i
barselseng, fik hun konvolutten med hendes
«sidste vilje» til opbevaring; og den natten, hun
vaaket hos doktorens kone, hadde det ulykke-
lige menneske foræret hende æsken med sove-
pulverne ...
Hun kjendte byen. Og hun saa meget og
bevarte det. Til bruk for sin virksomhet samlet
hun paa menneskers vaner og folks smaa svak-
heter. Men til bruk for sig selv samlet hun paa
noget andet.
Likesom mimosen lukker bladene sammen om
det som vil forbi, saa foldet frøken Danells sind sig
om lykken. Hun hadde set brudgommens blik,
da han saa paa fogdens Louise — hun hadde
møtt doktoren, da han gik i skogen med sin
anden kone — hun hadde staat paa den andre
siden av sengen, da konditoren takket sin hustru
for sønnen... Hendes hjerte hadde hentet et
straa hist og et straa her, og det hadde bygget
sig rede ...
Om dagen haabet frøken Danell paa avance-
ment, som det anstaar sig en kollega. Og hun
klippet de ledige posterne ut av aviserne, og gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
