Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
De sat i frøken Danells værelse —; det
hadde to fag vinduer med blomster i, mot solen,
og de var uforstyrret derinde. De sat ved
siden av hverandre i sofaen, som var seng om
natten — frøken Danell pekte paa ordene i
boken med en hvit heklenaal av ben, og kandi-
daten knep sig uavladelig i det venstre øret,
mens hun hørte ham i gloserne. Øresnippen
holdt sig ofte rød helt til aftensbordet.
Egentlig skulde det hele gaat paa fransk,
som avtalen var. Frøken Danell indledet altid
paa fransk:
«Bonjour, monsieur le candidat, asseyez
vous de gragel»
Og kandidaten svarte i smaa, langsomme
sætninger, som ofte bare endte i stotring. Men
allerede den andre timen var kandidaten begyndt
at fortælle hende litt om livet i hovedstaden,
om sit hjem — og nu var det alt blit en vane,
at han straks hun hadde gaat gjennem hans
stiløvelse med ham, snakket om nyheterne i
morens sidste brev, før de tok fat paa høit-
læsingen.
Hun sat og hørte paa ham, med den ene
haanden under kindet. Og nu, den niende
timen, mens han fortalte om sine veninder og
venner i byen, husket hun alt et og andet navn
og kunde si: «hun, som altid ler?» — eller:
«han, som halter litt?» — og naar kandidaten
da nikket og fortalte videre, kjendte hun sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
