Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
rødt foran hende, og hun kjendte heten over
hals og hode.
«Tak,» sa hun og blaaste røken fra sig i et
ljtet, stakaandet puff.
Han satte sig ved siden av hende og snakket
til hende og over hende til frøken Vinter, som
lænet sig mot væggen og lot røken ligge over
ansigtet som en morgentaake ... Han fortalte
og spurte — og mens de svarte, knep han
øinene sammen, som holdt han dem færdige til
en stor latter.
Frøken Danell saa det; det var hans øine,
som var forandret; hans øine skimret over av
glæde, munterheten gik ut av dem som en
legemlig ting og rørte alt, han saa. Det sørg-
modige var ikke længer i dem. —
Naar det første glas champagne var drukket,
skulde frøken Danell deklamere. Strofer af dig-
tet hadde av og til hele kvelden rykket gjen-
nem hende, som signaler gjennem en telegraf-
streng. Hun hadde hat forskjellige tanker, da
hun lovet enkefruen dette lille bidrag til atte-
nens program: hun vilde efter evne gjøre sit
til, at denne aften skulde bli minderik, usæd-
vanlig; hun hadde tænkt paa byens aftensel-
skaper, som i sandhet var aandløse, fattige paa
nydelse — «en soiré hos madame de Staél»
hadde ogsaa foresvævet hende; og hun mindtes,
at kandidaten, da hun en gang læste et digt av
Victor Hugo for ham, hadde kaldt det musik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
