Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
tankerne nye og hurtige: Gjaldt det legemets
skjønhet? Eller gjaldt det sjælens? Gjaldt det
at le av alt og ingenting? Eller gjaldt det at
præstere noget? Gjaldt det et smukt ansigt?
Eller gjaldt det en ædel og dannet aand? Det
skulde maaske vise sig...
Frøken Danell hadde reist sig.
Og enkefruen, som hadde været ute i ver-
den og var enhver situation voksen, kremtet og sa:
«Mine damer og herrer, frøken Danell vil
gjøre os den glæde at recitere Wergelands
bekjendte digt «Republikaneren».»
Det blev stille efterhvert — en lummer og
mættet stilhet, først avbrutt av skridt, bytting av
stoler, utrop: «Sæt Dem her.» «Ta min stol» ..
saa tandlægens besværede pust, mens han kom
sig til rette i kroken bak pianoet — saa abso-
lut tyst. —
Hun stod midt i værelset ved bordet. Hun
støttet sig mot bordet med haanden og saa op
— op paa væggen med fjordbilledet og lampet-
terne. Og stille og lavt begyndte hun —
Ved Barriére de la Santé
ligger en ydmyg liden Kafé.
En gammeldags Stue er al dens Plads
der er ei Forgylding, der bruges ei Gas.
Den har en Søgning, som sjelden brister
af Etudianter og smaa Artister,
og kommer ei disse, da eier den dog
en stillere Gjæst i sin dunkle Krog.
Der vandrer om i den straalende Stad
en skibbruden Flok, som aldrig er glad...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
