Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
inder, at nu skrev hun snart. Men hun skrev
aldrig.
I de næste femten aar saa jeg hende bare
en eneste flygtig gang. Hun var da paa gjen-
nemreise i Kristiania, som nygift. Og hun kom
og hilste paa mine forældre med sin mand,
bankchef Birk. Han var hendes fars ungdoms-
ven; og Eva hadde i hans mors hus hat som
et hjem siden Mariea døde. Hun var nitten
aar, da hun giftet sig.
Saa var det, jeg møtte hende for to aar
siden. I Berlin — ved hotellets spisebord.
Vi hilste paa hverandre med hjertelige, snub-
lende ord, som skulde si, at vi var venner og
dække over, at vi ikke kjendte hverandre. Vi
snakket sammen over bordet om fælles barn-
doms-minder — og da hun nævnte dagen, vi
som femtenaars piker skiltes, fik hendes store,
trætte øine sit uttryk fra för længe siden. «Den
gang visste vi ingen ting og trodde al ting,» sa
hun og smilte.
Hun hadde planer for kvelden. Jeg var for
træt efter reisen til at følge hende, og vi av-
talte at møtes næste dag.
Men da jeg ved nitiden sat alene paa mit
værelse, kom hun.
Jeg sat og tænkte paa hende, da hun kom.
Jeg husket uttrykket i hendes øine, et uttryk
saa vanskelig at tyde. Og jeg lette efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
