Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Og naar jeg la violinen ned, snakket han
med med mig om nyt han hadde hørt i byen
— og han søkte i sin hukommelse, og jeg mær-
ket, hvor han gjennemlette sig for at finde en
munter historie, nogen hadde fortalt ham. Og
hans smil blev blankere.
Men den næste kvelden bad jeg ham: La
det være som det pleier, Birk. Det er bedst.
Er du viss paa det? sa han; men han rakte
alt med haanden efter sin bok. Og jeg nikket
og kysset ham.
Jeg graat sommetider om natten den gang.
Hvorfor graater du, Liten? spurte Birk, og
han strøk sig mange ganger over ansigtet for
at stryke søvnen av sig og være vaaken med
mig. — Er du bedrøvet over noget?” Kan jeg
ikke hjælpe dig?
Jeg vet ikke, sa jeg. Og naar jeg hørte min
egen stemme, blev jeg fuld av medlidenhet og
ynk over mig selv som over en hjælpeløs og en
stakkar, og min graat sluttet ikke.
Kan jeg ikke hjælpe dig? sa Birk og lot
haanden glide over mit haar og mine skuldre.
Men jeg visste, at han ikke kunde. Og jeg
graat sterkere for at jeg visste, at jeg voldte
en god mand pine.
Jeg bad ogsaa Birk om urimelige ting.
Birk, sa jeg til ham, hvor meget elsker du
mig? Si mig, hvor meget du elsker mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
