Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Men mot at være den eneste, den uerstatte-
lige, den alt-omsluttende higer det i mig!
Naar jeg tænkte disse tanker, var det, at
legenden om min mor kom til mig.
Da lukket jeg øinene og hørte atter Mareias
stemme, naar den fortalte eventyret om mama.
Og jeg sa paa ny: fortæl det om igjen, Mareia,
fortæl det endda en gang. Og paa ny spurte
mine tanker mens Mareia fortalte: Elsket hun
ham, saa hendes ansigt skalv — saa Mareia
hendes ansigt skjælve naar han kom? Kunde
hun ikke sitte stille mens hun ventet” Gik hun
rundt bordet og rundt bordet, og aapnet hun
døren og gik ut — saa Mareia hende gaa for
at møte ham i tynde sko gjennem sneen i
haven? Men da han kom, sat hun paa hans
arm. Da sat hun paa papas arm, og han danset
med hende gjennem de aapne dørene...
Jeg blev aldrig træt av at høre Mareia si det.
Og jeg blir ikke nu heller træt av at vække
hendes stemme frem fra døde og be hende:
endda en gang...
Mareia hadde vogtet døren, mens det varte.
Mareia visste det. Og naar hun kom til det
sidste, til det allersidste som var at si, da maatte
jeg altid bøie mig frem for at høre hendes
stemme, som blev lav som en kveldvind: Saa
sa fruen herrens navn. Og herren kom nær til
hende. Saa sa fruen: kys mig. Og han bøiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
