Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
støvlerne. Madame præsenterte ham for dem;
han var noget i en bank; han het monsieur
Sansdoute. «Vor gode ven,» sa madame og slog
ut med sin gamle knoklede haand i en av de
storagtige bevægelser, som var det latterligste,
de unge norske piker visste ....
Siden kom monsieur Sansdoute hver tors-
dag — den bedste kjøddag! Aahaa — det var
let at skjønne, hvordan det hang sammen. Mon-
sieur Sansdoute skulde kapres! De behøvde
bare at se et sekund paa mademoiselle Debrosse
for at skjønne det. Mademoiselle hadde sin
kirsebærrøde kjole paa, og løskrøllerne var for-
delt med omhu — og kinderne blev frisket op
midt paa dagen! Og naar monsieur Sansdoute
sa noget rosende om maten, kom det en na-
turlig rødme under mademoiselles kunstige, og
hendes runde øine skinnet som virkelige glas-
perler. — Ja, naar hun snakket til monsieur
Sansdoute, fik hendes lille skarpe pariser-stemme
en slik komisk klang av mildhet, at frøken Asta
maatte bruke lommetørklædet for at gjemme sig.
Og naar monsieur Sansdoute avleverte sine smaa
foredrag om Paris — til ære for de norske
damer — da holdt mademoiselle Thalie aldeles
op at spise — hun rettet sig, hun skjøt sit store
bryst frem, mens hun saa fra den ene til den
andre av dem, smeltet av henrykkelse ....
Aa, det gamle skabilken!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
