Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
«Men mine damer — jeg forstaar ikke...»
Og mademoiselle Thalies øine stod som
støvleknapper i hendes bleke ansigt. Hun saa
uten at blinke paa disse mennesker, disse vild-
fremmede mennesker, som vilde bedrage hende
for hendes penge!
Men i frøken Astas sind var harmen atter
begyndt at gløde — det blotte syn av den lille,
med blonder og sløifer utstafferte dame, fik den
til at gløde rikelig.
«Mademoiselle Debrosse,» sa hun, og hendes
ribben spændtes under et dypt aandedrag — «min
kusine og jeg ønsker vor regning.»
«Javel,» mademoiselle Thalie skjøt brystet
endda litt frem — «men...»
«... min kusine og jeg har pakket vore
kufferter — vi kan selvfølgelig ikke være her
længer — vi flytter over til pension Duval.»
«Pension Duval!» mademoiselle Thalies røst
steg — «pension Duval! En pension for hvem-
somhelst! En..»
Asta avbrøt hende med dirrende værdighet:
«Det kommer dem jo ikke ved — mademoi-
selle Debrosse! Men jeg — men vi synes det
er rigtig at si Dem, at vor grund til at flytte,
den maa De selv forstaa, efter hvad De fortalte
os — igaaraftes.» Asta hævet sin dype alt-røst.
«Vi er ikke — hjemmefra — vant til .— den-
slags forhold. Som De vet, var det’et respek-
tabelt hus, vore forældre søkte til os.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
