Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
sjæl de svære kampene mellem «burde gjort» og
og «gjorde» utstredes; og nu, efter Salmeyers død,
var det hendes lod i fuldkommen ensomhet at
holde de store opgjørene med samvittigheten.
Saalænge Salmeyer levet, var han saa at si
denne aarvaakne samvittighets trygge og gode
motvegt. Naar anfegtelserne kom over hende,
gik hun til Salmeyer med dem. Saa og saa har
jeg gjort, kunde hun si, men det var nok ikke
ret av mig, Salme? — Det og det har jeg
kjøpt, men det er vel dem, som kunde behøvet
de pengene bedre, Salme? — Da fandt altid
den gode, snille Salmeyer akkurat de ordene,
hun trængte for sit urolige sind. Gjort er gjort,
kunde han si, det er bare bortkastet tid at se
sig atterover, go ahead du Tuppa mi. — Eller:
hvad skulde folk leve av, kunde han si, hvis
ikke vi, som kan betale, hadde fornødenheter
da, Tuppa mi? — Ja, naar hun laa og hadde
vaakenat med sin samvittighet, da trængte hun
baré at strække armen ut og røre ved Sal-
meyer, saa kom han hende mild og venlig i
møte ut av sin gode søvn — og strøk hende
over haaret og sa: Graat ikke du, Tuppa mi,
du er sgu ikke værre end de andre, — du er
heller i mange stykker bedre end for eksempel
Rasmus’ kone. Med slike ord trøstet Salmeyer
hende, mens han levet.
Anderledes nu. Nu laa hun alene under
den store franske sengehimlen — sat ensom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
