Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
visne græsstraa av torven... hendes haand var
gul med høie aarer ....
Hvad hadde en som Guld-Mine spist til fro-
kost? Hun, Honoria Salmeyer, hadde spist fersk
vørterkake og forlorne egg...
Hvem laa i Guld-Mines grav? Maaske hen-
des gamle mor, død av slit og sorger? Maaske
en liten søster, visnet væk av mangel paa
næring . . .?
Det prikket under de hvite hvælvede øien-
lokkene. Og gjennem taarer saa fru Honoria
Guld-Mines sortklædte, krokete skikkelse... den
forflerte sig . . . det blev mange skikkelser, mang-
foldige — det dækket hele kirkegaarden, hele
utsynet for fru Honoria Salmeyers strømmende
øine. — Men da løftet hendes store bryst sig
i et suk, likesom en bølge løfter sin byrde og
frir sig for den — en beslutning fødtes i hen-
des sind — og hendes taarer blev befrielsens
og hengivelsens milde taarer. Hun vilde gjøre
en god gjerning! En virkelig god gjerning —
ikke i den ledige time, men i den dyrebare
time — ikke utenfor sit hjem, men indenfor
Honorialysts egne vægger!
Et vindpust førte hattefjærens lange myke
fjærstraaler ind mot hendes ansigt —; hun strøk
dem langsomt og venlig tilbake mot haaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
