Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
II
Det kunde godt sies, at det var noget for-
nemt over kammerset til Guld-Mine. Likesom
over Guld-Mine selv. Jomfruen til presten
hadde selv sagt det: Du er ikke som andre
folk, Mine, hadde hun sagt, og kammerset dit
er en raritet. Ja, folk er snille, svarte Guld-
Mine; men om hun saa selv skulde tænke det,
saa var ikke kammerset likt andre kammerser
der i byen.
Det var ikke stort. Men det laa i byens
bedste strøk. Tvers over kraapet var prestens
kjøkkenvindu, og langsmed husvæggen gik fog-
dens plankegjærde. I stuen hos madame Monsen
logerte amtsfuldmægtigen, og straks nede paa
gaten laa posthuset. Hun kunde bare sitte ute
paa trappen, saa kunde hun se fine folk gaa
til og fra. — Men inde i kammerset var alt det
samlet, hun nogenstid hadde faat forærendes —
siden den første julen paa «Hjemmet for forældre-
løse barn» og frem igjennem aarene like til
blomsterglasset, hun fik sidste fødselsdagen av
madamen. — Tøisdukken og ABC-boken —
kiksekulerne og haarkammen og perleringen
hadde hun tat vare paa — julekort og poesi-
album og haandvæsken, hun fik av frøken paa
hjemmet til konfirmation — sangbok og strømpe-
baand og krusfigurer og blomsterglas og kun-
stige roser og et litet net matspand, ikke større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
