Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
gjorde saa godt som indledning ved slike besøk:
Her bor De jo rigtig pent og hyggelig. — Nei,
ordene stanset i hendes strupe; en stor rørelse
grep hende, en rørelse over denne fattigdom,
over denne kvinde, hvis ansigtsfarve mindet om
skuddene paa roser, som skyter i kjælderen,
over denne maskine, som skulde skaffe det dag-
lige brød.... Og i fru Honorias sind blandet
tanker paa hvor hun kom fra, hvad hun her saa,
hvad hun hadde til hensigt, hvem hun var og
hvem Guld Mine var — sig til en forvirret be-
vægelse, et stemningsfyldt vemod, som tvang
taarerne frem under de tunge øienlokkene. ...
Og uten nogen indledning rakte hun haanden i
den sorte hansken frem og rørte Guld-Mines
arm (Guld-Mine hadde faat forklædet av) og sa:
«Jeg er kommet for at spørre Dem, jomfru
Iversen, om De vil være et par maaneder hos
mig paa Honorialyst.»
Guld-Mine rørte sig ikke. Hun saa ned paa
den sorte haanden, som laa paa hendes arm.
Hun aapnet læberne litt; men hun sa ikke
noget.
Langsomt tok fru Honoria haanden til sig.
Det luktet sterkt av en viss slags rosensaape,
fattigfolk ofte bruker, i værelset. Fru Honoria
tok sit lommetørklæ frem.
Guld-Mine sa endda ingen ting. Men hun
løftet blikket og saa paa fru Salmeyer.
Hvilket forunderlig blik.... Et blindt menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
