- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
6

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

6 NED MED VAABNENE.
10de Marts 1857 fejrede jeg min syttenaarige
Fødselsdag.
„Allerede sytten“, staar det i min Dagbog ; dette
„allerede“ betyder iormodentlig: „og endnu ikke be
rømt“.
Næste Sæson skulde jeg indføres i Selskabet. Jeg
var aldeles ikke noget videre henrykt i den Anledning.
Teg Iængtede efter noget større end Baltriumfer.
Etter hvad Iængtede jeg?
Dette Spørgsmaal kunde jeg ikke besvare mig seiv.
Formodentlig drømte jeg om Kjærlighed.
Om Sommeren rejste min Tante til Marienbad, og
jeg blev med.
Skjønt jeg altsaa endnu ikke var „indført“, fik jeg
dog Lov til at være med paa nogle Baller i Kurhuset.
Hvad hændte saa paa første Bal ?
En stor, dødelig Forelskelse — i en Husarløjtnant
naturligvis. De clvile forekom mig som Kaalorme ved
Siden ai Sommerfugle. Og blandt Uniformeme straalede
Husarernes mest, og blandt Husarerne var Grev Arna
Dotzky den vidunderligste. Sex Fod høj, sort krøllet
Haar, opdrejede Knebelsbarter, hvide Tænder, mørke
Ojne, der ømt og straalende saa en lige ind i Sjælen,
og da han saa spurgte: „Har De Kotiilonen fri endnu,
Grevinde?“, da forstod jeg, at der ogsaa gaves andre
Triumfer end at svinge Banneret som Jeanne d’Arc eller
Sceptret som den store Katarina.
Og han, den 22-aarige, følte vel noget lignende, da
han for gjennem Salen med Ballets smukkeste Dame.
(Treti Aar senere har man vel Lov til at fortælle sligt).
„Men Martha, men Martha, da“, skjændte Tante,
da jeg aandeløs sank ned paa en Stol, medens mine
Sløjfer og Garneringer næsten slog hende om Orene.
„0m Forladelse, Tante, jeg kunde ikke gjøre
for det“.
„Det er ikke det, jeg snakker om; men hvordan
opferte du dig ikke mod den Husaren, du dansede med?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free