- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
11

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAA> 11
„Bitter? En frisk munter Krig kalder du bitter —
du maa ikke glemme, at du er Soldaterkustru“.
Jeg kastede mig om Halsen paa ham.
„Aa du kjære gode Mand min, vær tryg, jeg kan
ogsaa være tapper — hvor otte hav jeg ikke været begejstret
for de Helter og Heltinder, jeg har læst om — tror du
ikke, jeg forstaar, hvilken Jubel det maa være at kjæmpe
for sit Fædreland. Aa, om jeg kunde gaa med, sejre
eller falde ved din Side!“
„Kjækt sagt, du sode, lille Konen min — men det
er umuligt. — Din Plads er ved den lilles Vugge, du
skal opdrage ham til at bli en tapper Fædrelandsforsvarer.
Din Plads er ved den hjemlige Arne. For at beskytte
vore Hjem, vore Kvinder og Born, derfor drager jo vi
Mænd i Krig“
Jeg ved ikke, hvoraf det kom; disse Ord lød
som Fraser i mine Øren.
Vor nArne 1* var jo ikke truet — iDgen Barbarer
horder stimlede hylende sammen ved Byens Porte —
Krigen kom jo simpelthen af en politisk Uenighed mellem
to Kabinetter.
Naar altsaa min Mand talte saa begejstret om at
drage i Krigen, saa var det ikke for at forsvare Kone
og Barn, men af Lyst til Eventyr — Trang til Ud
mærkelse — Ærgjærrighed — jo, Ærgjærrighed —
skjøn, berettiget Ærgjærrighed — Lyst til tappert at
opfylde sin Pligt!
Hermed af slutt ede jeg min übehagelige Tankegang.
Det var smukt af ham at være glad, naar han var
nødt til at gaa i Krig; men endnu var intet bestemt;
maaske Krigen siet ikke blev at. og seiv om saa galt
skulde være, var det aldeles ikke sikkert, at Arno blev
udkommanderet – den hele Hær blir jo aldrig sendt
mod Fienden.
Den vidunderlige Lykke, som Skjæbnen havde tildelt
mig, kunde dog ikke den samme Skjæbne la rives saa
istykker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free