- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
17

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED YAABNENE. 17
hvorpaa vi Kvinder kunde vise vor Fædrelandskjærlig
hed, den eneste Maade, hvorpaa vi Kvinder blir delak
tige i den Berømmelse, vore Mænd henter paa Slag
marken. „Slagmarken“, hvor det Ord hørtes raat ud!
Fer forekom det mig saa stort, poetisk, vildt — nn
maatte jeg tænke paa Slag — Slagt — ja slagtet blev
de alle disse Mennesker, der drives nd i Krigen ; med
blødende aabne Saar, ligger de kastet om hverandre paa
denne besungne Slagmark — og blandt dem skal kanske
min — med et fortumlet Skrig faldt jeg tilbage i
Sofaen.
Min Pige, Betti, kom forskrækket løbende:
„For Guds Skyld, hvad er der i Vejen med Grev
inden ?“
Jeg saa paa Pigen, hun havde forgrædte Øjne
jeg forstod, hun vidste ogsaa om Krigen, og hendes
Kjæreste var Soldat.
„Det er ingen Ting, Barn“, sagde jeg sagte, „de,
som drager bort, kommer jo igjen“.
„Aa, Deres Naade, ikke alle“, svarede hun og be
gyndte at graate.
Tante traadte ind, og Betti gik ud.
„Jeg er kommet for at trøste dig, Marta“, sagde
den gamle Dame og omfavnede mig — „du trænger vel
Opamntring i denne Prøvelsens Tid“.
. „Du ved det altsaa?“
„Hele Byen ved det — alle jubler“
„Jubler man?“
„Ja, de, som ikke skal sende sine kjære ira sig
da, skjønner du. At du var bedrøvet, tænkte jeg næsten,
derfor skyndte jeg mig hid. Din Papa kommer ogsaa,
men ikke for at trøste, bare for at lykønske; han er
ude af sig af Glæde, og letragter det som et herligt
Lykketræf for Arno, at han saa ung kan komme med
ien ordentlig Krig. Han har jo Ret, for en Soldat
gives der jø ikke noget herligere end Krig. Saaledes
2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free