Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 19
„Ser du, ser du bare — i Nedeus Stund vendes
vore Hjerter sig til Gud. Kanhænde, den kjære Herre
Gud sender os denne Prøvelse, for at det tvilende Hjerte
kunde lære at elske ham“.
Jeg kunde ikke rigtig tro, at denne Misstemning
mellem Østerrige og Sardinien, der stammer helt fra
Krimkrigens Dage, og at alle disse diplomatiske Under
handlinger skulde være iværksat af Gud, bare tor at
varme mit lunkne Hjerte ; men denne Tvil maatte jo
ogsaa undertrykkes.
Guds Veje er jo uran3agelige.
Det var sandt, at jeg var svært lunken i min Tro,
Tante Marias Tro kom fra hendes inderste Hjerte,
men min var bare Vane. Min Far og Mand var
tuldstændig ligegyldige for alt, som angik Religion, og
jeg vilde helst la være at tænke paa de Ting, for be
gyndte jeg ferst at tænke, saa gik det rent galt.
Jeg opfyldte alle de Pligter, som det gode Selskab
fordrer — gik hver Søndag i Messe — skriftede saa
ofte, det ansaaes for passende; men jeg udførte disse
Ceremonier omtrent med de samme Følelser, som jeg
passede mine Ture i Lancieren og gjorde min Kompli
ment for Kejserinden.
„Ja, mit Barn“, vedblev hun, „i Lykke og Velvære
glemmer vi ofte vor Frelser, men naar de onde Dage
kommer, da tyr vi til ham, som ene kan hjælpe“.
I denne Dur kunde vi fortsat i det uendelige; men
Doren reves op, og Far kom hæseblæsende:
„Hurra! Nu gaar det les — de skal prygles, de
infame Bæster, de Røvere — prygles skal de, inderlig
prygles“.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
