- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
27

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNENE. 27
Og idag lever min Mand endnu; hvem ved, Bomber
og Granater rammer jo uophørlig derude ; de sidste
Minuter kan ha gjort mig til Enke. Jeg begyndte at
graate derude i Gangen. Jo, jeg var rigtig skikket til
at bringe Trost og Opmuntring.
Jeg ringte, ingen kom, jeg ringte for anden Gang,
da stak en Hovedet ud ira en anden Entréder.
„Her bor ingen, Frøken!“
„Men hvor er Fru von Ullsmann, da?“
„For 3 Dage siden kjerte de hende paa Galehus“.
Jeg stod rent lamslaaet. Hvor maatte ikke dette
arme Menneske ha lidt, før Smerten drev hende over i
Vanvid, og endda vilde min Far, at denne Krig skulde
vare i 30 Aar — for Landets Vel —!
Hvor mange Mødre i dette Land skal endnu
fortvile!
Dybt rystet gik jeg nedover Trappen. Jeg be
sluttede at aflægge Besog hos en ung Frue, hvis Mand
ogsaa var i Krig. Min Vej førte mig forbi det saa
kaldte Landhus, hvor den „fædrelandssindede Hjælpe
forening“ havde sine Kontorer. Den Gang gaves der
endnu ikke det „rode Kors“.
Hjælpeforeningen modtog Penge, Lærred, Charpi,
Mediciner og Forbindinger og besørgede det hele sendt
til Krigsskuepladsen.
Gaver strømmede ind fra alle Kanter; men Tran
gen var stor, og de fyldte Magasiner tømtes uophørlig.
Jeg gik derind, tølte Trang til at gi de Penge,
jeg havde paa mig. Maaske kunde de bringe en lidende
Soldat Trøst og Hjælp og redde en stakkels Moder fra
Vanvid. Jeg vandrede gjennem de store Sale, hvor paa
lange Borde Pakke paa Pakke laa i Hauger. Jeg gø3
ved Synet af disse Masser Charpi Hvor meget Blod
maa ikke udgydes for at farve alt dette Lærred rødt.
Medens jeg stod der, hørtes Larm af Stemmer, iDdgangs
dørene reves Op, og en Gardist meldte:
„Hende 3 Majestæt Kejserinden!“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free