- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
34

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

34 NED MED VAABXENE.
Jeg vilde klamre mig til denne Tanke og finde Trøst og
Opmuntring i den Forvisniug, at min Eiskede var død
for en Sag, og at min Ulykke ogsaa var et Led
i en stor Sag.
Tante Marie brngte nu andre Trøstegrunde. „Graat
ikke for ham“, plejede hun at sige, naar hun traf mig
graatende. „Vær ikke saa eg enkjærlig at beklage
som har det godt; og efter faa, korte Udlændighedsaar
her paa Jorden træffer du ham i Himlen i al hans Glans.
Himlen steller det altid skjønnere for dem, som dør
Heltedøden paa Slagmarken. Lykkelige er de, som dør,
medens de opfyIder sin Plig’. Den døende Martyr staar
i Fortjeneste ved Siden af den døende Soldat.“
„Jeg sknlde altsaa være glad for, at Arno
er ded?“
„Glad! Nej, det er for meget forlangt; men du
maa bære din Skjæbne med Taalmodighed Det er en
Prøvelse, Herren sender dig for at lutre og styrke
din Tro.“
„Arno skulde altsaa dø for at styrke min Tro?“
„Nej, ikke derfor. Dog hvem vil paatage sig at
udgrunde Herrens urandsagelige Veje. — Jeg visse
ligen ikke.“
Skjønt jeg altid besvarede Tantes Trøstegrunde paa
denne Maade, saa søgte jeg dog at tro, at Arno nu
nød en himmelsk Saljghed som Løn for sin Offerdød, og
at han i Menneskenes Tanker altid vilde staa smykket
med Heltemodets uvisnelige Glorie.
Fjorten Dage efter Slaget ved Solferino blev Freden
undertegnet i Villafranca Min Fader anstrængte sig til
det yderste for at forklare mig, at denne Fred var tvin
gende nødvendig af politiske Grunde
Jeg var bare glad, at Freden sluttedes, enten det
nu kom af den ene eller anden Aarsag. Det var bare
for Europas Skyld, at Østerrige nu gav efter. Bare vi
sendte et Korps til, maatte Italienerne rømme Milano,
og det strax, gjentog Far tidt og ofte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free