Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2d e n Bog.
Uredstid.
Fire Aar senere. Mine Søstre, den ene 17, den
anden 18 Aar, skulde forestilles ved Hoffet. Jeg be
sluttede mig ved den Anledning til atter at vise mig „i
Verden“.
Tiden havde gjort sin Gjerning og lindret min
Smerte. Fortvilelsen forvandlede sig til Sorg, Sorgen til
Vemod, Vemoden til Ligegyldighed og denne endelig til
fornyet Livslyst, Jeg vaagnede en vakker Dag og for
stod, at jeg i Granden befandt mig i en misundelses
værdig Stilling: 23 Aar gammel, smuk, rig, fornem,
Moder til et hendvende Barn, omgivet af en kjær Fa
milje — var ikke det Betingelser nok til at kunne glæde
sig ved Livet?
Mit Ægteskab laa bag mig som en Drøm. Ja,
jeg havde været dødelig forelsket i min straalende Husar,
og min forelskede Mand havde gjort mig meget lykkelig;
jeg havde sørget og lidt ved hans Død; men Smerten
var forbi, Sorgen over.
Min Kjærlighed havde ikke været saa inderlig, at
jeg døde ved hans Død. Vi havde tilbedt hinanden som
et Par lidenskabeligt Forelskede; men vore Sjæle var
ikke gaat fnldstændig op i hinandens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
