Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 65
nimodstaaelig Trang. De vil lide med mig, jeg
føler det.
Hvor De vilde elsket den døende, hvis De havde
kjendt hende. Dette blode Hjerte, denne lyse Forstand 5
hendes Mimterhed, dette Hojsind — og alt dette skal
nn dø — begraves. Her er intet Haab.
I hele Dag har jeg siddet ved hendes Seng og
vil være der i Nat, hendes sidste Nat.
Hun har havt stærke Smerter. Nn er hun rolig,
Kræfterne svinder, Pulsslagene er næsten umærkelige.
Hendes Søster og Lægen er ogsaa i Sygeværelset.
Hvor rædsom Døden er Man ved, den maa
komme, men man forstaar ikke, at den tør gribe ind i
vort Liv. Hvad denne Moder har været for mig ; De
kan ikke sætte Dem ind i, hvad denne Moder har været
ior mig.
Hun ved, hun maa dø.
Da jeg kom imorges, modtog hun mig med et
Glædesskrig.
„Saa du kom, Fritz, jeg var saa ræd for, at du
skulde komme for sent.“
„Du blir nok frisk igjen,“ ropte jeg.
„Det er der ikke Tale om gamle, kjære Gut. For
søg ikke at trøste mig med de sædvanlige Talemaader,
som man bruger til de syge og døende. Lad os sige
Farvel —.“
Jeg laa hnlkende paa Knæ ved Sengen
„Graater du, Fritz? Ja, jeg siger ikke, at du ikke
skal graate, jeg er glad, at du er bedrøvet ved at sige
Farvel til din gamle, gode Veninde Du vil ikke saa
snart glemme mig — —“
„Jeg vil aldrig glemme dig, Moder.“
„Saa maa du ogsaa huske, hvor megen Glæde du
har gjort mig. Naar du var syg i Barneaarene og
senere i Krigen, var jeg angst og bekymret for dig,
men eileis har du bare gjort mig glad og hjulpet mig
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
