Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 83
Ogsaa Tilling taug.
Endelig fattede jeg mig igjen og brød Tausheden.
„Og bvorfor vilde De forlade Wien?“
~Af den samme Grund.“
~Kan De ikke tage Deres Beslutning tilbage?
~Jo, det kunde jeg vel; Forflyttelsen er ikke fast
slaat.“
„Saa bliv!“
Han greb min Haand.
„Marta!“
Det var anden Gang, ban sa mit Navn.
Disse to Stavelser bavde en berusende Klang for
mig. Jeg saa paa barn og sagde sagte:
„Fredrik!“
I dette Ojeblik aabnedes Doren, og Papa traadte imi.
~Aa, der er du jo! Tjeneren sa, du var ikke
bjemme. Men jeg svarte, at jeg da vilde vente paa dig.
Goddag, Tilling! Naa, det var overraskende at se Dem
ber. De sa jo Farvel igaaiaftes “
„Jeg — — bar besluttet, Excellence, ikke at rejse,
— derfor — —’•
~Kommer De for at sige Goddag til min Datter?
Godt, godt! Aa, Marta, det var om et Familjeauliggende
jeg gjerne vilde tale med dig.“
Tilling rejste sig.
„Jeg forstyrrer maaske?“
„Det haster jo ikke! Det baster jo ikke!“
Jeg enskede Papa og bans Familjeauliggende til
Antipoderne.
Übelejligere kunde ban jo aldrig være kommet.
Tilling var jo nu nodt til at gaa; men efter hvad
der var ioregaat mellem os betod Afsked ingen Adskil
lelse. Vore Tanker, vore Hjerter blev sammen.
~Naar ser jeg Dem igjen?“’ spurgte ban sagte, idet
ban kysset min Haand til Farvel.
„Imorgen Kl. 9 paa Prateren — ridende,“ svarede
jeg ligesaa sagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
