Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 89
Jeg maatte fortæile, hvor henrykt jeg var blit over
hans Maade at bedømme Krig paa. Og saa hans smukke,
fornemme Skikkelse; hans bløde, faste Stemme, og
fordi han elskede sin Mor saa højt.
„Og da, hvorior elsker du mig?’* afbred jeg
mig seiv.
,Af tusinde Grande og af ea.’ :
~Lad mig høre! Først de tusinde.“
„Det store Hjerte — den liile Fod — de skjønne
Ojne — den lyse Aand — det bløde Smil — det
skarpe Vid — den hvide Haand — den kvindelige Vær
dighed —’
~Nej, stans, du kunde jo holde paa i det uendelige.
Sig mig heller den ene Grund!-’
~Den er ogsaa ligéfremmere, og i sin Kraft og
Uimodstaaelighed omfatter den alle de andre. Jeg elsker
dig, Marta, fordi — jeg elsker dig. Derfor! 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
