Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
116 NED MED VAABNENE.
Etterretningen modtoges med en Jubel, som om det
tabte Paradis ventede en bag de senderskudte Volde.
„Ved De det allerede? Dybbel faldt. Leve vor
tapre Hær! Takker Gud“.
I alle Kirker stor Takkegudstjeneste.
Militærkapelmesteren fik travlt med at komponere
~Dybbølskansemarsck“, ~Dybbølstormgalop“ osv.
Min Mands Kammerater var bitre, fordi de ikke
fik være med paa det hele.
For mig var Sejren ogsaa en stor Glæde; ti kort
deretter sammentraadte i London en Fredskongres —
den fordrede „Vaabenstilstand’(.
Aa, hvor lettet felte man sig ikke. ~Vaabens
tilstand“, hvilket himmelsk Ord — hvordan vil vel
Verden føle sig, naar det engang heder — ~Vaabnene
ned for bestandig!“
~Vaabnene ned — for bestandig!’1 staar der skrevet
i mine røde Hefter. Men ved Siden af staar Ordet
~Utopier“.
Jeg tvilede ikke paa, at Londoner-Kongressen vilde
gjøre en Slut paa den Slesvig Holstenske Krig. For
handlingerne drog i Langdrag — Spændingen var
stor; jeg følte mig saa overbevist om, at en Freds
slutning maatte bli Følgen, men jeg tog det alligevel
med Fatning,
Hvad kan skildre min Forbauselse, da saa Kon
gressen efter to Maaneders Forløb gaar fra hinanden
med uforrettet Sag
To Dage senere kom Fredrik med Marschordre.
24 Timer havde vi til at gjøre vore Forberedelser.
Og jeg ventede hver Dag paa min Forløsning.
Jeg skulde være alene de forfærdelige Dage, hvor
ens eneste Trøst er at ha en elsket Mand om sig.
Hvor fortvilet vilde ikke Fredrik være ved at forkde
mig i en saadan Tid.
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
