- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
117

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNENE. 117
Det var om Horgenen den 20de Jnni. Jeg husker
hver Enkelthed saa nøje.
Heden var trykkende, Rullegardinerne var trukne
ned for at stænge Solen nde. Jeg laa udmattet paa
Sofaen. Om Natten havde jeg ikke kunnet sove — og
laa nu i en Halvslummer og indaandede den stærke Duft af
en Rosenbuket, som stod paa et Bord ved Siden af mig,
I det fjerne klang Lyden af Trompeter.
Jeg felte intet andet end Rosernes dejlige Duft og
min eneste klare Tanke var, at Fredrik snart vilde
beje sig over mig og kysse min Pande. Ingen Følelse
af Fare trykkede min Sjæl og dog var jeg saapas
bevidst, at jeg var angst for at rives ud af min drøm
mende Tilstand. Jeg lukkede Øjnene fast og ventede,
at min elskede skulde komme.
Saa skete ogsaa.
Han knælte ned ved Sofaen og laa übevægelig
Roserne duftede og Trompeternes Klang døde hen —
„Martha, sover du“, hviskede han sagte.
Da aabnede jeg Øjnene.
„For Guds Skyld, hvad er ivejen“, raabte jeg døds
angst; thi Fredriks Ansigt var fortrukket af Smerte.
Istedenfor at svare lagde han sit Hoved til mit Bryst.
Jeg forstod alt; han maatte ud.
Jeg lagde min Arm om hans Hals; ingen af os
aarkede at tale.
„Naar?“ spurgte jeg endelig.
„Imorgen tidlig“.
„Aa Gud, Gud!“
„Tag dig sammen, Martha, min elskede“.
„Nej, nej, lad mig græde — Dlykken er for stor —
det synes du ogsaa. Jeg har aldrig læst saa megen
Smerte i noget Menneskes An3igt“.
„Ja, Martha, jeg er ulykkelig, det er forfærdeligt
at skulle forlade dig i denne Tid“.
„Fredrik, Fredrik, vi sees aldrig mere. Jeg dor “
* *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free