- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
123

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABSENE. 123
Og imorgen rammer en dræbende Kugle maaske
mig
Vidste jeg, at du var død, vilde jeg jubleade hilse
den velkommen; men lever du Martha, da vil jeg leve
— jeg iøler intet til denne ~Dødsglæde“ som Feltpræsten
prædiker saa meget om. Hvis du lever og jeg kommer
hjem, saa venter mig endnu den uudgrundeligste Lykke.
Aa, hvilken „Livsglcede“ du og jeg vil føle, hvis vi faar
leve vort Liv sammen.
Idag stødte vi for første Gang sammen med Fienden.
Indtil nu har vi marscberet gjennem erobrede Land
strækninger, som var forladte af Danskerne. Rygende
Euiner, oprevet, nedtraadt Sæd, itubrukne Vaaben, blod
bestænkte Tornystre — Blodpøle, forraadnede Heste —
det er Landskabet og dets Staffage. Vi skal vinde nye
Sejre. Det vil sige, at endnu flere Landsbyer skal brænde,
endnu flere Agre trampes ned —
Vi er begyndt godt idag. Bag os brænder en
Landsby. Indboerne var heldigvis allerede flygtede; men
en Hest, der var glemt i en Stald, stampede og skreg
— ved du, hvad jeg gjorde — det vil visselig ikke iod
bringe mig nogen Orden — istedenfor at skyde ihjel
nogle danske, red jeg hen for at redde Dyret — umuligt,
Krybben brændte — Straaet under dens Hove stod i lys
Lue, Manen begyndte at fræse — da sendte jeg den en
Kugle gjennem Hovedet.
Saa tilbage til Kampen, til Krudtdampen, til Skud
denes Larm og de saaredes Hvin. De fleste Fiender og
Venner var grebne at Kampvildskaben — jeg ulykkelige
forblev nøgtern. Til Danskehad kunde jeg ikke tvinge
mig — hvad andet end sin forbandede Pligt gjorde vel
disse tapre Soldater — intet! Mine Tanker gik übøn
herligt til dig, Martha — jeg saa dig ligge hvid og
stille paa Ligstraa — aa, bare en Kugle ramte mig nu
— men saa dukkede Haabet atter op — tænk om hun
kom sig — hun er ung og stærk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free