- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
173

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNENE. 173
Summen af alt, hvad jeg tænker om dig og dine Egen
skaber. Jeg Kviler i dig, Fredrik — varmt og mildt.
Ja, naar jeg virkelig har dig. Nu, da du er borte, er
ogsaa al min Fred og Glæde væk.
Aa, bare det hele nu vel var forbi. Det er det
vel ogsaa, eftersom Papa fortæller: „Saa snart vi med
Guds Hjælp har slaaet vore Fiender, saa folger vi ham
ind i hans Land, og der nyder Armeen den Hvile og
Opmuntring, som den saa vel fortjener“. Hvad er det
egentlig for Opmuntringer Benedek mener — er det en
smuk Omskrivning for: plyndre, brænde, niyrde>
skjænde ?
«aa hed det jo i Middelalderen — jeg synes „Op
muntring“ klinger mat; men enhver kan jo tænke sig,
hvad han vil.
Hvorledes vil nu du „opmuntre“ dig i „Fiendeland“ —
det Land, hvorfra du stammer — jævne Tante Kornelies
smukke Villa med Jorden og danse paa Ruinerne?
Det er jo igrunden et fuldstændig fossilt Begreb,
dette med Fiendeland, en Levning fra den Tid, da Krig
virkelig var et Rovertog — den Gang laa der dog
ligesom en fornuftig Mening til Grund for det hele.
Kan du huske, vi har talt sammen om dette i den
lykkelige Tid, da vi to kunde sidde ved hinandens Side
i timevis og drøfte alle Spørgsmaal mellem Himmel og
Jord. Nu er her ingen, ingen jeg kan tale med —
Doktor Bresser er seiv draget i Krigen, ikke for at slaa
Saar, men for at læge; forresten, kan du tænke dig
uoget mere modstridende end Menneskekjærlighed og Krig;
de to Ting forekommer mig ligesaa uforenelige som Tro
og Viden.
Et oprigtigt, flammende Fiendehad, parret med den
fuldstændigste Foragt for Menneskeliv, det er Krigens
Livsnerve, akkurat som den blinde Underkastelse er
Troens Gruudbetingelse. Men vi lever ien Overgangs
tid. De gamle Institutioner og de nye Idéer virker lige
mægtigt i os. Folk vil nedig helt bryde med det gamle,.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free