- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
178

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

178 NED MED VAABNENE.
Man hører ikke Nattergalen, og ingen Blomsterduft
belger gjennem Luften.
De knæggende Heste, de trampende Podtrin —
Patruljens Raab har forjaget Nattergalerne — og Blom
sterduften er kvalt at Ridetojets og Rasselæderets stramme
Lugt. Men det blir nok værre, naar vi har været her
en Stund ; endnu herer vi ikke Aadselsfuglenes hæse
Skrig, og Luften er ikke fyldt af Krudt, Blod og raad
den Stank,
Hvor underlige Menneskerne er. Man oprøres over
de engang til Guds Ære flammende Martyrbaal; men
den ligbestreede Valplads synes man er fuldstændlg i
Orden. Middelalderens Pinekammere fylder med Afsky —
de veludstyrede Arsenaler er Herskernes Stolthed.
— Nu slukner snart Lyset — jeg faar gaa hen og
lægge mig ved Siden af min trofaste Puxl.
*- *

*


En Gruppe af Generaler og hejtstaaende Officerer
samlede paa en Hej — Feltkikkerten gaar fra Haand
til Haand. En alvorlig Mand, der sidder som støbt til
Hesten, skygger for Brynet og ser udover — slig males
og tegnes Krigsbilleder —, eller ogsaa en slank Skik
kelse paa en hvid Hest, der stormer foran sin Bataljon
— halvt drejet i Sadlen synes han at raabe: „Efter
mig, Bern!“
Det hele kan ta sig ganske godt ud fra en saadan
Hej — Slagmarken er saapas borte, at man ikke neje
kan skjelne de modbydelige Enkeltheder.
Linjer og Former virker storartet, de lange lige
Rækker af Fodfolk, Kavaleriet og Batterierne. Og saa,
naar de to Hære terner sammen, Solen spiller paa de
flagrende Faner, Klingene blinker — alle mulige Unifor
mer belger om hinanden, Hestene vrinsker og rejser sig
paa Bagbenene; saa skjules det hele af en tæt Damp ;
Skikkelser dukker utydelig op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free