Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNNEE. 181
Den stupte, og jeg maatte la den bli liggende —
lever den endnu, det arme Dyr? —, den saa, at jeg
vendte mig og alligevel intet gjorde for at hjælpe den;
hvad maa min stakkars Puxl tænke om sin Herre. Den
bar ikke Begreb om de „bejere Pligter“, der bestemte
min übarmhjertige Handlemaade —
Man vilde naturligvis trække paa Skulderen, hvis
man vidste, at en Oberstlejtnant midt i Krigen kunde
skrive saa meget om en Hund — du forstaar mig,
Martha, Elskede? — du faar Taarer i Gjnene ved Tan
ken paa Pintgchel Pnxl —.
Hvad betyder dette — Exekutiouspelotonen stil
les op ?
Er en Spion nu fanget? En — aa nej — denne
Gang er det sytten.
Der kommer de allerede. Omgivet af en Karre
Soldater skrider de demte frem. Bagefter kjører en
Vogn, paa Vognen ligger et Lig og bun let til det en tolv-
aars Gut. Gutten er den dødes Son.
Jeg aarker ikke at se paa Henrettelsen og gaar
min Vej ; men Skuddene hører jeg. En tyk Røgsky
indhyller alt; naar den er væk, ligger sytten dede Lege
mer paa Jorden — Guttens ogsaa —
Endelig et bekvemt Nattekvarter i en liden By.
Stakkels Folk! Mad, de kunde levet af i Maaneder,
spiser vi op paa en Aften: at udplyndre et Hue, heder i
Krigssproget „at rekvirere“ — det er hyggeligt at ha
pene, sanktionerte Navn
Jeg var alligevel glad ved at spise en god Aftens
mad og ligge i en god Seng.
Da jeg skulde lægge mig, meldte min Ordonans, at
en Mand ira vort Regiment endelig vilde snakke
med mig —
Manden traadte ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
