- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
183

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

183
NED MED YAABNENE.
g;næ _ det er bare Rygsøjlen, der forbinder Over- og
Underkrop — han falder baglæns, Foden sidder fast i
Stigbejlen, Hodet staar mod den stenede Grund, og He
sten sprænger videre i Dødsangst.
Paa en opbledt, brat Vej staar en Afdeling Artil
leri. Stykvognene synker i Solen, Hestene driver af
Sved, og det er kun de übarmhjertige Piskeslag, del
taar dem til at flytte sig. En falder dødstræt, Slag
hjælper ikke; men havde nogen i Fredstid mishandlet et
Dyr paa denne Maade, han blev straffet; men Kanonere
ren gjør sin Pligt, naar han slaar de dødstrætte Heste
tilblods. Det kan de arme Dyr ikke vide ; hvad maa de
tænke om denne grusomme Behandling? De har kun en
Harme for sine Folelser : Skriget — og det forpinte
Dyr udstodte et langt, klagende, tortumlet Skrig, før det
dede — dets Skrig lyder endnu i mine Øren.
Igjen en Gadekamp i Landsbyen Saar — Murenes
Bragen blandede sig med de saaredes og deendes Skrig.
En Granat slog ned i et Hus — mange Soldater saare
des af Murstykkerne, der paa Grund af Lufttrykket for
om i Luften.
Et Viudu dejsede næsten i Hodet paa mig. Al den
knuste Gibs iyldte Luften med et afskyeligt Støv.
Kampen fortsattes fra Gade til Gade, helt hen til
Taarnet — midt paa Pladsen stod et Mariabillede. Guds
Moder holder Barnet i den ene Haand, den anden stræk
ker hun veisignende udover. Her blir Trængslen for
færdelig Jeg hugger mig frem; hvormange jeg har
saaret eller dræbt, ved jeg ikke; man mister Besindeisen
i saadanue Øjeblikke.
Dog saa jeg to Ting, som jeg aldrig kommer til at
glemme.
Eu preussisk Dragon, stærk som en Goliat, rev en
at vore Lejtnanter, en spæd, fin Fyr, ned at Sadlen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free