- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
188

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

188 NED MED VAABNENE.
Om en Time skulde Toget gaa.
Jeg vilde gaa ind i Venteværelset, men det var
forvandlet til Hospital. Hvor man saa, laa, sad og
kreb blege, jamrende Mennesker — jeg aarkede ikke at
være der.
Al min Kraft og Energi maatte spares til Turen,
al min Medlidenhed, al min Evne til at hjælpe maatte
spares til ham —.
Jeg flygtede ud paa Perronen — der var det aller
værst.
Et Tog kom langsomt ind — bare fuldt af Saa
rede. De let saarede stavrede seiv ud af Kupéerne, men
de fleste maatte bæres. Alle Bærebører var snart op
tagne, og de tiloversblevne Syge maatte lægges paa
Gulvet, indtil de kunde hentes.
Lige ved mine Fodder lagdes en, der hele Tiden
udstodte en underlig klagende Ralling. Jeg bojede mig
ned til ham for at sige et Par deltagende Ord, men for
forfærdet tilbage og gjemte Ansigtet i Eænderne. Det
var intet menneskeligt Ansigt mere: Underkjæven var
væk, et Oje hang ude — og saa den rædsomme kvalme,
sødlige Blodstank —
Jeg vilde springe op og gaa min Vej, men Benene
vilde ikke bære mig, og mit Hode faldt bagover ,mod
Muren.
„Aa, jeg fejge, elendige, blodagtige Skabning, hvad
vil jeg her paa disse Jammersteder“, stønnede jeg; Jeg
kan jo ikke hjælpe —“
Ved Tanken paa Fredrik tog jeg mig sammen ; om
jeg nu fik se ham i samme Stilling som denne elendige
ved mine Fodder — aa, Kjærligheden vilde dræbe al
Rædsel og al Gru — jeg vilde kysse hans Saar —
«Fredrik, Fredrik, jeg kommer“, sa jeg halvhøjt,
besat af den fixe Ide, der havde grebet mig ved Læs
ningen af Bressers Brev.
Pludselig slog det ned i mig:
„Den Mand for dine Fodder er Fredrik —“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free