Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
206 NED MED VAABNENE.
Det er umuligt at give en fuldt sanddru Skildring. Myg
bedækkede de aabne Saar, Ojnene lyste i Feber; Skjorte
Buxer, Blod og Kjed var i en modbydelig Sørpe. Mange
Yar fulde af Mark. Stanken var uudholdelig. Alle laa
paa den bare Mark. Jorden var nogle Steder opbledt,
og de saarede aarkede ikke at dra sig ud af Selen.’•
„I Masloved — fortæller Fru Simon — laa 700
saarede 8 Dage efter Slaget. Hverken deres Jammer
skrig eller Elendighed bevægede Himlen. I en eneste
Laave laa 70 ulykkelige. Knuste Lemmer raadnede bort.
Ansigterne var bedækkede med sterknet Blod og uformeligt
hovne og oprevne. Tæt op til de levende laa Lig, der
alt vrimlede af Orme.
I en Uge havde disse Mennesker ligget paa samme
Sted. Elendig og i hej Grad utilstrækkelig Fede havde
de vel faaet, men om Eenslighed og Forbinding var ikke
Tale. Hvor übeskrivelig er ikke den menneskelige Na
turs Modstandskrafr, at mange kande aande og leve efter
disse 8 Dages Helvede.“
Tænke sig til, at det er Menneskene seiv, der
bringer hinanden i denne gyselige Elendighed, at ikke
enhver, som har seet sligt, sværger at kjaempe mod
Krigen, at ikke Soldaterne kaster Sværdet fra sig og
nægter at gaa i Kamp.
Alle, der kan, maa i Skrift, i Tale og i Liv arbejde
for det ene Maal: Ned med Vaabnene — —.
Fru Simon, der kaldtes „Lasaretets Moder“, var en
Heltinde. I ugevis udholdt hun den sterste Meje og Ned.
Hun har reddet Soldater i hundredevis. Snart gjorde
hun det ydmygeste Arbejde ved Sygelejet, snart komman
derede hun Transporttropper og rekvirerede Levnets»
midler.
Saasnart hun havde skaffet Ordre og Hjælp til et
Sted, rejste hun til et andet. Hun forlangte store Sen
dinger og passede med utrolig Taalmodighed og Nøj
agtighed, at alt kom frem akkurat der, hvor Neden var
sterst. Ingen forstod, naar hun sov eller spiste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
