- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
215

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED YAABNENE. 215
Far var lykkelig over sin Yndlings krigerske Iver.
„Vær tryg min tapre Gut», sagde han beroligende
il Otto og klappede ham paa Skulderen, „du har et
.ngt Liv for dig — om du ikke kan bli med iaar, saa
ommer du med næste Aar, for da gaar det nok les
gjen“.
Jeg sagde ingentiDg. Etter min sidste Kamp med
rante Marie segte ieg etter Fredrik, for saa inege’ som
nuUgt at undgaa disse evindelige Trætter om Krig. Det
erte ikke til andet end Bitterhed, og mit Had og mm
?oragt for Krig var nu voxet i den Grad, at jeg felte
avert Lovord over den som en personlig Krænkelse.
Fredrik og jeg var enige om, at han strax skulde
træde af, og at Rudolf ikke skulde opdrages i nogen
militært anlagt Anstalt. Jeg spurgte engang min Bror
om Undervisningsmaaden, og hvordan Krig optattedes
der, hvor han havde faat sin Opdrageire.
Af hans Svar lorstod jeg, at Krigen betragtedes
som et nedvendigt Onde, (dog som et Onde — Tids
aandens Indflydelse), men som en Vakker af de skjenne
ste menseskelige Dyder : Mod, Forsagelse, OffervMighed,
og ferst og fremst som det vigtigste Led i Kulturens
Udvikling. Erobrerne Alexander, Cæsar, /Napoleon frem
stilledes som lysende Exempler. Krigens Fordele skildre
des i de mest gledende Farver, dens Elendighed sprang
man over eller bererte den ganske let. Efter samme
Grundsætninger var jo min Opdragelse ogsaa ledet, og
jeg havde jo ogsaa brændt af Krigsbegejstring, endda
jeg ingen Laurbær kunde vinde. Jeg havde ingen Ret
til at torarges over min Broders Krigslængsel, derfor
svarede jeg heller ikke paa hans Klageraab men fort
satte roligt med min Læsning — det var som sædvanlig
en Avis fyldt med Krigsberetninger.
„Her staar en Korrespondanse fra en Læge, som
var med vore Troppers Tilbagetog. Skaljeglæse hejt?“
„Tilbagetog,u raabte Otto, „nej, det vil jeg ikke here

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free