Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
222 NED MED VAABxNENE.
„Det var intet heldigt Felttog, det er vist,“ ind
remmede Konrad; „men jeg har dog nogle dejiige
Eiindringer.“
„Fortæl, fortæl!“ raabte Lilli og Otto.
„Enkelthederne kan jeg ikke, det hele ligger bag
mig som en Drøm, en Feber — man blir som drukken
af den Krudtrøg. Man gjennemglødes af den krigerske
lid allerede nnder Marschen — Afskeden er tung —
jeg skammede mig rent over at kunne være saa ulykke
lig ; men det gaar over, naar man først er ude mellein
Kameraterne — naar man ved, at man skal opfylde den
største, stolteste Pligt, Livet byder en: at forsvare sit
Fædreland.
Naar saa Musiken spiller Radetzky-Marschen, og
Silkefauerne knitrer i Vinden — i slige Ojeblik brændte
jeg af Lyst til at storme frem og gjøre mig værdig din
Kjærlighed, Lilli! Vi tvilede aldrig paa, at vi’skulde
sejre — vi kjendte jo ikke noget til de fordømte Spids
kugler — de, bare de var Skyld i vore Nederlag —
de kom over os som en Hageibyge! Og saa denne
BenSclek — Dere skal bare se, han stilles for Krigsret!
Hvis jejf* var feltherre, skulde min Taktik være: Angrib,
angrib/angrib — altid gjøre det første Træk — falde
ind i Fiendens Land! Naa, Kejseren havde ikke betroet
mig Anfeiselen, og jeg er uskyldig i vore taktiske
Misgreb.
Vi- Officerer og Soldater har gjort vor Pligt. Man
lever saa stærkt før et Slag — . Blodet ruller saa fort.
Og denne rasende Spænding! Man ved, at mar spiller
med i et Stykke Verdenshistorie, og Glæden ved sit eget
Mod — rundt om én lurer den store, hemmelighedsfulde
Død, og man ler af Faren og bare stormer paa —?
„ Aldeles som den stakkais Gotfrid Tessow,“ mum
lede Fredrik; „ja, det er jo den samme Skole.“
Konrad vedblev ivrig:
„ Hjerte og Puls banker, Hådet til Fienden og den
varmeste Kjærlighed til det Land, som man forsvarer*
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
