- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
227

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNENE. 227
Jeg, der betragtede Krigstiden som en Sergetid,
siv om man ikke har mistet nogen af sine kjære, var
>rtklædt.
Jeg hnsker endnu, hvilket underligt Indtryk det
jorde paa mig, da jeg saa alle disse straalende, muntre,
>rnemme Mennesker, og saa tænkte paa, at det var
etop disse, der var Aarsagen til al den Jammer, jeg
ylig havde været Vidne til. Og de skanimede sig ikke
- den Glæde, hvormed de bar sine Kors og Stjerner,
obede deres Stolthed over sine Krigsbedrifter.
Officererne blev iorestillede for mig — fornemme
,’avne paa „am“, „mitzu og endelig en Pi ins, en Henrik,
-ud ved hvilket Numer, af Huset Reuss.
Det var altsaa vore Fiender!
Fuldendte Herrer med det glatteste Selskabsvæsen!
a, vi ferer ikke længer Krig mod Hunner og Vandaler
- det var meget lettere at tænke sig Fienderne som en
ild Horde — disse v6lopdragne Fiender forvirrede mig
aldstændig.
Jeg sad tilbords mellem en statelig Oberst og en
lank Løjtnant. Lilli hayde naturligvis Konrad.
Prinsen farte Rosa, og den nedrige Lori ha\de
irkelig taget min Fredrik. Skinsyg vil jeg dog ikke
ære — han var min Fredrik — bare min . . .
Man’ talte højt og livligt. Preussc-rne befandt. sig
tabenbart usigelig vel ved at sidde ved et velforsynet
3ord og i godt Selskab. Den Bevidsthed, at de havde
tfsluttet et sejrrigt Felttog, bidrog vel til at lefte deres
Stemning; men ogsaa vi, de overvundne, lod til at være
inuntre.
Det kostede formodentlig min Fader megen Anstren
;;else; men det lykkedes ham paa en mensterværdig
Maade at spille den heflige Vært. Otto var stille. Det
w ogsaa haardt, at en ung Mand, der brænder af Lyst
:il at skyde Fienderne ned, blir nødt til at være deres
løflige Vært.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free