- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
231

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNENE. 231
„Det drejer sig dog ikke bare om de enkeltes
ikjæbne, Martha! For den vindende bringer Krigen
tore Goder. Du skulde bare høre Henrik snakke!
{an siger, at alle Preussere er henrykte og begejstrede
or Feltherrerne, der har fort dem til Sejr. Du skulde
lore ham — den tyske Velstand — den historiske Mis
jon — nej, jeg husker ikke, hvad han siger; du skulde
lere ham seiv.“
„Hvorfor taler din Forlovede om politiske og mili
ære Sager istedetfor om Kjærlighed?;’
„Aa, vi snakker om alt muligt. og alt, hvad han
åger, klinger som Musik Jeg forstaar saa godt, at han
ar stolt og lykkelig over at ha kjæmpet denne Kamp
[or Konge og Fædreland.“
„Og som Bytte erobret en saa forelsket Brud.“
Papa felte sig meget tiltalt af sin nye Svigerson.
Og hvem kunde vel ogsaa modstaa det prægtige unge
Menneske!
„Som Menneske, Soldat og som Prins beundrer jeg
Dem i enhver Henseende, kjære Reuss,“ sagde han
stadig; „men som preussisk Officer er De mig meget
imod naturligvis, og jeg har intet højere Ønske, end at
vi atter maatte komme i Krig, og at Østerrige da
kunde straffe jer for eders Overrumpling. Man maa
fuldstændig skille de politiske og personlige Spørsmaal.
Min Søn skal engang, om Gud vil, drage i Kamp mod
Preussen — hvis jeg ikke var for gammel, og hvis min
Kejser vilde betro mig en Kommando, drog jeg ogsaa
med for at tugte eders hovmodige Bismarck. Dette
hindrer mig ikke fra at anerkjende eders Dygtighed og
strategiske Evne, og jeg vil rinde det ganske naturligt,
at De, min kjære Reuss, tænder lid paa mit Hus, hvis
De engang skulde naa den Lykke at storme vor Hoved
stad — —“
„Kort sagt,“ atbrød jeg engang denne Rapsodie,
sluger hinanden som Infusorier i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free