Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
232 NED MED VAABNENE.
Vanddraabe. Saaledes gaar det bestandig, naar mod-j
stridende Begreber skal perses sammen. Hade det hele
og elske de enkelte Dele! Som Menneske tænker du
paa én Maade, som esterrigsk General paa en anden.1
Det gaar ikke. Enten—eller. Saa liker jeg bedre de
vilde; de feler en inderlig Lyst til at skalpere hele dent
fiendtlige Stamme.“
„Men, Martha, saadanne vilde Lyster passer dog
ikke for vor menneskekjærlige, dannede Tid!“
„Det er vor Tid, som ikke passer for disse raa
Felelser! Al vor Snak om Menneskekjærlighed blir jo
bare Væv. Herregud, Papa, da kan dog ikke mene,
hvad dn siger; der er ikke sund Fornuft i din Snak til
Henrik — du elsker ham som Menneske og hader ham
som Preusser; du gir ham med Glæde din faderlige
Velsignelse og siger samtidig, at han gjerne maa sætte
lid paa dit Hus. Bliv ikke vred, Papa, men der findes
jo ikke sund Sans i det hele!“
„Hvor siger du? Du snakker saa fort; jeg skjønner,,
Gud bjælpe mig, ikke et Ord af det hele — —“
Hans Tungherthed meldte sig som sædvanlig meget
belejligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
