Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
236 NED MED VAABNENE.
Ti Timer efter var Lilli død. Nelli var allerede
ded for flere Timer siden — ganske alene — nu var
alle optat af at stelle med Lilli, og ingen af Tjenerne
havde Mod til at gaa ind til hende.
Imidlertid kom dog Doktor Bresser. Han tog strax
Kommandoen over Huset. Ligene bragtes væk, deres
Værelser stængtes og vi alle desinficeredes.
Vognen stod forspændt — alle var færdige — da
maatte Kusken stige ned af Bukken — han var syg.
„Jeg skal kjøre Dere — bare stig op“, raabte
Papa ivrig.
„Kjør“, svarte Rosa mat, „jeg maa bli, jeg folger
Lilli“.
Og hun sa sandt. Næste Morgen laa hun ogsaa
paa Ligkammeret.
De andre var naturligvis ikke komne afsted.
Midt i min Skræk og Angst glemte jeg ikke Aar
sagen til denne Jammer, og da Fader hulkende paa Knæ
laa ved Rosas Lig, traadte jeg hen til ham og tog ham
om Halsen:
„Papa — dette er Krigen“.
Intet Svar.
„Herer du — nu eller aldrig, vil du forbande Krigen?“
Han rejste sig.
„Du minder mig om Krigen — det er Ret, Barn
— jeg skal vide at bære denne Ulykke, som en Soldat
bør — ikke jeg alene, men hele Fædrelandet maa bringe
Blod og Taareofre“.
„Hvad Gavn har Fædrelandet af disse tabte Slag
— af disse unge Døde — Papa, forband Krigen—igaar
Lilli, idag Rosa og imorgen? — hvorfor skal alt
dette ske?“
„Det er Guds Vilje, Barn“.
„Gud, bestandig Gud, alt ondt, al Raahed og Ulykke
kalder I Guds Vilje“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
