- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
242

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

242 NED MED VAABKENE.
Hvilket Syn!
Det merknede alt, da vi naaede Chlum. Det sneede
ganske let, og Taagen lagde sig klam om en, méden»
Novembervinden hylede gjennem de negne Trær.
Her var Masser af Grave, men ingen Kirkegaard,
Mange, mange tilbragte Allehelgensdag her. Baade Venner
og Fiender var komne for at knæle og bede herude.
Jernbanetoget, vi rejste med, var fyldt af sergende.
~Tre Senner har jeg mistet, alle tre faldt ved
Sadowa“, klagede en gammel nedbrndt Mand.
Paa Slagmarken saaes fnldt af knælende Skikkelser.
Her var kun faa enkelte Grave og endnu færre med
Kors og Paaskrift.
Vi gik videre, overalt store Gravheje, under vore
Fedder smuldrede Soldaterlig.
Taagen blev stadig tættere.
~Fredrik, tag Hatten paa, du forkjøler dig“.
Men Fredrik vedblev at gaa med blottet Hode, og
jeg gjentog ikke mine Ord.
Nu kom vi til den Plads, hvor de fleste Erigere
laa begravede.
En høj, slank Mand, en ung fornem Skikkelse stod
her, indhyllet i en Generals Kappe. De øvrige havde
trukket sig ærbødig tilside, og jeg hørte nogle Stemmer
hviske:
~Kejseren“.
Ja, det var Frantz Josef, Landsfaderen. Hærens
øverste Befalingsmand var rejst herud for at bede for
sine døde Børn, sine faldne Krigere. Han stod med
blottet bøjet Hode i smertefuld Ærbødighed for Dødens
Majestæt.
Længe, længe stod han übevægelig.
Jeg kunde ikke faa mine Øjne fra ham.
Hvilke Tanker drog gjennem hans Sjæl, hvilke Fø-
lelser bragte hans Hjerte til at banke? Det forekom
mig, som om jeg tænkte hans Tanker og som mit Hjerte
led hans Lidelser i det Ojeblik:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free