Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 243
„I, mine stakkels tapre — dede og hvorfor? Vi
lar ikke sejret — mit Venedig! Tabt — tabt og saa
neget andet — eders nnge Liv. I har oiret for mig,
ia, kunde jeg give eder det tilbage. Ja for mig — har
eg da krævet dette Offer — det var jo for eder — for
rørt Fædreland, at denne Krig fertes. Ikke for mig, seiv
;>m det ogsaa skete paa min Befaling — jeg maatte jo
oefale det. Det var jo eders Vilje, der satte mig everst
i dette Land. Hver Stund er jeg beredt til at de for
mit Folks Vel. Aa, havde jeg fulgt mit Hjertes Trang
og svaret „Nei, Nej“, naar alle om mig raabte „Krig,
Krig“. Knnde jeg modstaa? — Gnd er mit Vidne, jeg
kunde ikke. Et uimodstaaeligt Tryk udenfra tvang mig
— det var eder seiv — I dede Soldater. Hvor sorge
ligt, du bad mig sige „Neju, Elisabeth; havde jeg da
tulgt iit Raad! — Tanken er uudholdelig — hvor dette
Liv er bittert, fortvilende —“.
Medens jeg stod og felte hans Tanker, bedækkede
han Ansigtet med Hænderne og brast i Graad.
Saaledes var det Allehelgensdag 1866 paa Slagmar
ken ved Sadowa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
