- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
272

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fredstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

272 NED MED VAABNEXE.
Vi fik mange hjertelige Indbydelser; men vi længted*
saa efter at være for os seiv, at vi afslog alt.
Til Grumitz orkede jeg ikke at rejse — det vildi
vække altfor mange sørgelige Minder. Vi lovede von
Pariservenner at komme tilbage næste Vinter og drog
glade afsted til Schweiz.
Vi spaserede, læste, snakkede med Børnene, spiste,
tvilte og sov — saa sorglose og lykkelige, at jeg aldrig
følte Trang til at skrive i de røde Hefter.
Europa lod ogsaa til at være i en sorgløs Lige
vægt. Man hørte ikke snakke om „sorte Punkter“.
Mia eneste Sorg den Sommer var, at Osterrige
virkelig indførte almindelig Værnepligt. Min Rudolf
maatte altsaa være Soldat. Og saa snakker enda
Menneskene om personlig Frihed!
„Det er jo bare et Aar“, trøstede Fredrik.
Jeg rystede paa Hovedet.
~Om det saa bare var en Dag. At et Menneske
virkelig skal bringes ind i noget, han føler Modbydelighed
for, om det saa bare er en Dag. Han skal tages i Ed,
forsikre, at han gjør med Glæie alt det, han føler Mod
bydelighed for. Staten tvinger min Søn til at lyve,
naar jeg, hans Mor, fremfor alt vil lære ham Sand
druhed.“
~Han burde være født et Par hundre Aar senere
til Verden — du ivrige, kjære Sjæl“, sagde Fredrik
leende. ~Kun et frit Menneske kan leve ganske i
Sandhed. Sandhed og Frihed er siet ikke velseede
Sager i vore Dage,“
Herude paa Landet arbejdede Fredrik med stor Iver.
Saa lykkelige og tilfredse som vi levede i vor Ensomhed,
besluttede vi dog at tilbringe næste Vinter i Paris.
Vi vilde da ikke deltage i saa mange Forlystelser,
men paa en eller anden Maade virke mere praktisk for
vort Formaal.
Vi satte vor Lid til Napoleons Aivæbningsplan.
Fredrik havde faat fat paa Sullys Memoirer; i disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free