Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
300 NED MED VAABNENE.
Vi optog Samtalen uden at hentyde til den Angst,
vi alle havde iølt.
Da kom det dumpe Drøn igjen.
„Det er Bombardementet,“ raabte Fredrik og]sprang
hen til Vinduet.
Vi saa ud. Folk stimlede sammen, snakkende hejt
og ivrigt.
Kammertjeneren styrtede ind i Salen:
„Monsieur, Madame — c’est le bombardement!“ I
Alle Tjenerne og Pigerne trængte sig sammen i den
aabne Dør.
Ved saadanne Hændelser styrter de sociale Skranker
sammen; foran Faren føler alle sig like.
Det var rædsomt, og dog — jeg husker tydelig
mine Følelser: et Slags beundrende Rædsel — en Slags
Tilfredsstillelse ved at opleve noget saa vældigt, ved at
staa midt op i en verdensbistorisk Begivenhed og ikke
bæve for sit eget Liv.
Min Puls hamrede og jeg følte — ja, hvad skal jeg
kalde det — Stolthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
