Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Epilog 1889
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selv om jeg ikke havde været sindssyg i de første
Aar efter den tysk-franske Krig, kunde jeg ikke skrevet
Fredsprotokollen; ti de to største Nationer paa
Fastlandet svælgede i Krigstanker. Den ene med stolt
Tilbageblik paa vundne Sejre, den anden i higende Længsel efter
Revanche.
Efter ti Aars Forløb kunde atter Fredsvennernes
Røst høres. Bluntschli — den store Lærde i Folkeret
— bad de forskjellige Regjeringer udtale sig om deres
Forhold til Fredssagen.
Den tause „Slagtænker“ skrev: „Den evige Fred
er en Drøm og ikke engang en skjøn Drøm.“
Idag gives der næsten ingen, som ikke drømmer den
Drøm, og som ikke forstaar dens Skjønhed. Overalt i
Europa lyder nu Raabet: „Ned med Vaabnene!“
Mange Spørsmaal er alt løst ved Voldgift. Vor
Drøm er forbi, den er for en stor Del blet til
Virkelighed. De mægtigste Mænd underskriver nu Fredsværket:
Parlamentsmedlemmer, Biskoper, Lærde, Senatorer og
Ministre staar paa vore Lister.
Min sidste Indførsel er et Brev, jeg har modtaget
fra Præsidenten for den Forening, der har sit Hovedsæde
i London.
„Naadige Frue!
De har beæret mig med et Spørsmaal om den Sags
Stilling, som De har viet Deres Liv. Her er mit Svar:
Aldrig har Fredssagen staat saa godt som nu. Det ser
næsten ud til, at Myrderiet og Ødelæggelsens lange Nat
skal ophøre og de paa Højden staaende Mennesker skal
se Himmerigets første Straaler naa Jorden.
Det kan høres underligt at sige det i en Tid, hvor
Verden er opfyldt af væbnede Mænd og Rædselsmaskiner.
Men naar Sagerne er paa det allerværste, begynder de
at bedre sig. Disse Kjæmpehære trækker Ødelæggelse
efter sig. Snart hæver det fortrykte Folk sig og raaber
med én Røst: „Red os og vore Børn for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
