Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Epilog 1889
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Bli forstemt, mener du. Nej, det blir man bare,
naar man listig vil skjule sin Hensigt. Min er
utilhyllet. Titelen forkynder jo strax min Hensigt.“
* *
*
Daaben fandt Sted. Festen blev dobbelt lykkelig,
ti min elskede Sylvia forlovede sig den Dag med Grev
Anton Delnitzky, noget, jeg inderlig havde ønsket.
Mine Børn skaffer mig megen Lykke. Rudolf
bestyrer det Dotzkyske Majorat og har i 4 Aar været
gift med Beatrix Griesbach — den sedeste Skabning,
som tænkes kan.
Gjæsterne er forsamlede i den store Spisesal.
Ligeoverfor mig sidder Lori, Beatrix’s Moder. Hun
er ligesaa overfladisk som i sin Ungdom. Hun er Enke,
hendes Mand faldt i det bosniske Felttog. For
Øjeblikket koketerer hun stærkt med Minister „Vistnok“.
„Martha, nu er vi Bedstemødre, du. Nu kan det
være passende, at jeg fortæller, hvor uhyre forelsket jeg
var i din Mand.“
„Det har du tilstaaet mig saa ofte, Lori.“
„Ja, men ved du, at han altid var lige kold
mod mig?“
„Det ved jeg ogsaa.“
„Du havde en guldtro Mand, Martha, det er mere,
end jeg kan sige om min Griesbach; men jeg sørgede
alligevel meget over ham. Forresten er det jo en stor
Trøst, at han døde som en Helt paa Valpladsen. Du,
tilstaa, at det er kjedeligt at være Enke. Aa jo,
saalænge man har fuldt op af Tilbedere, kan det nok gaa
an — men nu, naar vi blir gamle —. Jeg havde
aldeles ikke noget imod at gifte mig igjen. Naturligvis
maatte dette være et Fornuftparti.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0317.html
