Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Epilog 1889
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Med en Minister,“ afbrød jeg hende leende.
„Aa, du listige, du gjennemskuer mig strax. Nej,
se der, du. Vil du bare lægge Mærke til, hvordan Toni
Delnitzky ser paa din Sylvia? Det er kompromiterende.“
„Imorgen deklareres Forlovelsen, saa du behøver
ikke at være indigneret.“
„Hvad siger du? Den vakre Toni er en løs Fugl;
men det er de jo alle, og et ypperligt Parti er han.“
„Det har ikke Sylvia tænkt paa. Hun elsker ham.“
„Det er jo godt. Det er jo altid hyggeligt at
tage med.“
„At tage med. Det er det eneste, som har noget
at betyde.“
En af Gjæsterne, en k. og k. Oberst slog paa
sit Glas og „o ve en Skaal“, sukkede vel de fleste af
Gjæsterne, da de maatte afbryde sin Snak for at høre
paa Skaalen. Og man kunde saamen gjerne sukke ogsaa.
Den Ulykkelige stammede og hostede og sagde det værste,
han kunde sige.
Det stakkels lille Pattebarn pristes lykkelig, fordi
han var født i en Tid, i hvilken Fædrelandet trængte
tapre Forsvarere.
„Maa han opnaa den samme Ære og Berømmelse
som hans Oldefader paa Mødrenes Side. Maa han føre
Sværdet ligesaa tappert som sin Bedstefader paa Fædrenes
Side. Maa han selv opdrage Fædre, der igjen kan gjøre
hans Fader Ære — Fader, Bedstefader, Fædre, der døde
paa Valpladsen. Maa han selv — nej maa han —
Fredrik Dotzky leve!“
Obersten satte sig mat.
Herre Gud, den lille var alt anbragt paa Valpladsen
blandt et Utal af Fædre.
Minister „Vistnok“ holdt et længere Foredrag om
Værnepligtens demokratiske Betydning, dens Opøvelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
