Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
han hadde været sammen med hende før. Et av
de sidste aar hans forældre levet sammen, hadde
fru Christiansen været en sommer i Danmark med
alle tre barna. Da husket han godt hans tante
Karen hadde kommet en dag og sagt, de skulde
faa kjøre med ind til Nyborg og besøke en liten
norsk pike, «saadan en sød lille pie», sa hun. Han
bildte sig ialfald ind, det var fra det besøk at han
husket den gamle kjøbmandsgaard ved slotsgraven
- den krokete solstekte gaten langs kanalen, hvor
trærne over paa slotsholmen dyppet grenene i det
grønne, tætte vand og svanerne seilet mellem blom*
strende siv, Vogelius store gaardsrum, hvor græsset
grodde mellem brostenene og hvor der var utallige
gjemsler i stald og lagerrum og torvskur og høi*
lofter og hønsehus. Men Rose husket han ikke
fra dengang, da det var ham, som kjørte ind fra
Hindevadgaarden for at besøke hende — med to
fete brune hester for vognen og blinker paa sele*
tøiet.
Det første han husket hende, det var fra den
tid, han og Doris bodde med sin mor i Therese
gaten.
Høsten før hadde de forlatt Hellerud. Han
husket opbruddet derfrå som en utydelig, drømme*
agtig rædsel. Hvad det var, som hændte omkring
dem, forstod de tre smaa søsken ikke. Men Tor*
kild ialfald hadde skjønt, det var noget forfærde*
lig og han var dødsens angst for at faa vite,
hvad det var. «Aa de stakkars ongane da», hadde
han hørt budeien si til nogen andre folk nede paa
tunet — han sat i barnekammersvinduet. «Aa nei,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
