Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
stutekalv. «Æ vil itte,» var alt han sa fra tid til
anden. «Æ vi’tte reise men.» Torkild fik vite
av piken, at Aksel skulde følge med sin morfar
tilbake til Danmark. Og næste dag var Aksel
svært villig til at reise med og skrøt for lille*
broren og forpagterens gutter av alle hestene til
bedstefaren.
Saa blev ogsaa broren ribbet bort av hjemmet.
Og tilslut kom de og fortalte at han og Doris og
moren skulde reise til Kristiania. Da blev han
glad - de skulde kjøre paa tog dit, og det var
saa svinagtig leven —.
Men han vaagnet om morgenen i et stort
værelse, hvor møblerne stod uryddig stablet
sammen mellem rusk og indpakningspapir. Foran
vinduet nærmest den sofa, han hadde sovet i, var
der hængt op et brunt sjal, men det naadde ikke
mere end halvveis op, og det andet gardinløse
vindu grinte nakent. Et surt og glædeløst graat
lys gufset ind i værelset, som hadde lysegraa
vægger fulde av spikerhuller og rænder efter billed*
rammer. Vognramlen ute fra gaten rev i lands*
barnets ører. Han løp til vinduet for at se ut i byen,
som han hadde ventet saa spændt paa at komme
til. Midt imot sig saa han et stort skiddenhvitt
hus med mange vinduer; endda der var blomster i
mange av dem, syntes han at huset lignet et fængsel,
slikt han tænkte sig det; det var arbeiderboligen.
Han listet ut av leiligheten, der kasser og
møbler i striepakning stod hulter til bulter, ned
en slitt og skidden trappeopgang, hvor det lugtet
saa væmmelig — der var en dodør i hver sving av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
